Jeg har gennem hele livet udlevet min kreativitet gennem musik, maleri og kreative projekter.
Gennem de sidste to årtier, har det også været min livliner, mit get-away, min oase og magi, da jeg dengang kom slemt til skade med ryggen. Jeg lever med stærke kroniske smerter døgnet rundt.
Når jeg maler, synger eller er kreativ på anden vis, går jeg ind i en magisk verden, hvor tid og sted forsvinder og jeg kan for en kort stund glemme mine smerter.
Jeg elsker at fordybe mig og finder stor fascination i farvepalettens rigdom og den magi der opstår, når det hele går op i en højere enhed.
De sidste mange år har jeg primært malet portrætter - forsøger at formidle historier og pirre til nysgerrigheden; hvilket liv der er levet og hvilke historier de bærer med sig.
Jeg samler på mennesker, historie og samtaler - og jeg vil ønske dig god fornøjelse i min verden fuld af ansigter
Mowita Erika